søndag den 18. marts 2012

Hej hej..


Hej allesammen, jeg kunne godt skrive, at jeg er en dårlig blogger, men det har jeg vist gjort så rigeligt tidligere og denne gang har jeg oprigtigt meget ro i hovedet over det. Jeg ender med at stresse mig selv med bloggen og føle, at jeg skal præstere og dét er ikke så sjovt.

Alligevel kommer der lige et lille hej og et måske-på-gensyn ;-)
I morgen går jeg i bachelorkoma og jeg glæder mig virkelig til at fordybe mig i et emne, som jeg selv synes er superspændende. Jeg har fået tildelt en ekstern vejleder, som jeg aldrig har hørt om før, men hun arbejder med et speciale som er rigtig relevant for mit emne, så det skal nok blive godt nok.
De næste 2½ måned bliver mit liv fyldt med observationspraktik, videnskabelige artikler, fagbøger, spørgeskemaer, interviewguides og ikke mindst voldsomt mange timer foran tasterne. Til gengæld skal det også stå på friske blomster hver uge, frikvarterer i det gode vejr og venindedates til at få tankerne væk :)

Ha' det nu dejligt, allesammen!

onsdag den 7. marts 2012

Aftenens outfit - feeling minty


Skjorte og coated jeans fra Zara.

For noget tid siden købte jeg ovenstående mintgrønne skjorte i Zara og jeg er stadig vild med den. Den var én af de der køb, som lige skulle med hjem, for at se, om jeg ville kunne lide den udenfor prøverummet også - dét kunne jeg heldigvis godt!
Den er en del mere skarp mintgrøn end på billederne, men fordi lyset i min gang er supergulligt, så har jeg måtte redigere i farverne. Normalt er jeg ikke til skjorter, da jeg nemt føler mig rimelig lidt feminin, men den her er tilpas speciel og spændende, at den er helt ok! :-)

Senere går turen til Mais' nye hood, hvor vi skal hygge med te og masser af snak. Vi ses desværre uhyre sjældent, men når vi så ses, så er det bare så som the good ol' days. Den slags venskaber skal man holde fast i.
Derudover sker der cirka ingenting. Jeg mangler at skrive en 3-siders opgave til mit valgfag, som skal afleveres næste fredag og derefter går jeg i bachelorkoma. Selvom det lyder nørdet, så glæder jeg mig faktisk helt vildt ligenu til at gå i dybden med et selvvalgt emne, som jeg finder rigtig interessant.. Tænk engang..om 3½ måned er jeg færdiguddannet..wushj!

Håber, I har det godt, søde piger! :-)

mandag den 5. marts 2012

Food: En opdatering af fiskefrikadeller



Engang for flere år siden fik jeg fiskefrikadeller med henholdsvis soltørrede tomater/basilikum og forårsløg. Det smagte simpelthen supergodt og var virkelig en mere spændende udgave af de helt almindelige fiskefrikadeller af torskefars. Nu er jeg gået hen og blevet ret glad for laksedeller og i dag slog det mig, at man da sikkert selv ville kunne putte noget spændende i dem og gøre ligesom fiskemanden ;-)
Derfor købte jeg soltørrede tomater, frisk basilikum og laksefars, selvsagt.

Hvis I ligesom mig er ret glade for fisk, så prøv det af, for det smager helt fantastisk godt! :D Man kan helt sikkert også bruge andre grøntsager..

God mandag aften! :-)

lørdag den 3. marts 2012

Gårsdagens - indvielse af nye nederdele



I går blev den ene af mine nye nederdele fra Moss Copenhagen indviet til sushispisning og efterfølgende slikspisning hos en veninde fra folkeskolen.. Elsker sushi, elsker slik og elsker ikke mindst hendes selskab - slet ikke en dum start på weekenden :-) Nederdelen er virkelig behagelig at have på, selvom jeg skal vænne mig til at draperinger lidt er lig med en "levende" kjole.. den sniger sig sgu længere og længere op..haha.

I dag skal jeg hygge med den yngste af mine nevøer, lille A. på 3 år som har krudt bagi, men til gengæld er supersød og en rigtig lillebror, der irettesætter os andre ;-) Haha. Vejret er faktisk til udendørsaktiviteter, så det satser vi nok på. Senere skal vi hjem til min søster og A.'s storebror og spise aftensmad. Så hyggeligt!
Jeg elsker de drenge, hvis nogen skulle være i tvivl ;-)

Ha' en dejlig lørdag og nyd nu vejret, hvis I har muligheden! :-)

onsdag den 29. februar 2012

Anbefaling: superlækre basisnederdele.


Jeg har købt intet mindre end hele 3 basisnederdele i dag..

Min bus kører forbi én af Moss Copenhagen-butikkerne og selvom jeg har hørt godt om butikken, så har jeg vist aldrig tidligere været i den, fordi jeg faktisk troede at priserne var over mit budget. Dér tog jeg så til gengæld fejl ;-) Der findes virkelig mange lækre basisting til billige penge og rigtig mange fine smykker!
Jeg købte ovenstående nederdel i lysegrå, sort og sådan en blålig-mørkegrå. Den fandtes også i bordeaux og marineblå, men jeg måtte jo ligesom slå bremsen i før eller siden og de andre to farver tiltalte bare ikke min basisgarderobe ligeså meget.
Jeg skal dog liiige vænne mig til, at man ikke tager lange syvmileskridt i sådan nogle nederdele. Jeg elsker draperingen, men den hæmmer lidt min ret målrettede gang.. SÅ kan jeg måske lære, at damerne ikke iler afsted ;-)

Moss Copenhagen er iøvrigt placeret 4-5 steder i København og som sagt er priserne rigtig rimelig, synes jeg. Jeg gav 200 kroner pr. nederdel, som er i en elastisk og tyk kvalitet. I'm a fan!